Ingen driftsforstyrrelser

Spar på vandet

Hver gang du sparer på vandet, er du med til at sørge for, at vi også har rent grundvand i fremtiden.

Hænder med vand
Det er godt at tænke på, hver gang man åbner for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet og på skolen.
 
 
Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække.


Ved et brusebad bruger du ca. 70 liter vand. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt lukke for vandet. Skift til vandsparende brusertype.

 Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den ca. 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand.
Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm så tænkt på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5 - 6 liter vand pr. skyl.