Ingen driftsforstyrrelser

Lovregler for udtagelse af vandanalyser

Indvinding af vand er underlagt stram lovgivning på området.

Det grundvand, vi bruger til drikkevand, stammer fra nedbør som er strømmet ned gennem jordlagene. Undervejs i denne proces sker der nogle ændringer i vandet og der afgives bl.a. nogle naturligt forekommende stoffer som magnesium, jern og calcium til vandet. Disse naturligt forekommende stoffer måles der regelmæssigt for.

Derudover har forskellige menneskelige aktiviteter i naturen bevirket, at en række miljøfremmede stoffer også påvirker vandkvaliteten. Spild af olie, kemikalier m.v. og brug af sprøjtemidler har desværre ført til at spor af disse miljøfremmede stoffer ses i grundvandet.  

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 bilag 5 og 8, skal der for vandværker med en daglig udpumpet vandmængde mellem 1.000 og 10.000 m3 foretages minimum:

29 stk. kontrol af A-parametre på ledningsnettet
i Farum udføres 16 og i Værløse udføres 13 kontroller

2 stk. kontrol af B-parametre på ledningsnettet
i Farum udføres 2 og i Værløse udføres 2 kontroller

Kontrol på ledningsnettet omfatter kontrol af alle parametre, hvor lovgivningen har krav til vandets kvalitet. Prøverne udtages hos forbruger på en taphane, som sædvanligvis anvendes til drikkevand. Vandprøverne udtages ved aftapningsstedet uden at lade vandet løbet først, det er en såkaldt ”straksprøve”, som har til formål, at give et retvisende billede af vandkvaliteten af det vand, du som forbruger drikker. Udfordringer ved denne metode kan være, at der står gammelt vand i rørene, så med en ”straksprøve”, kan vi forvente flere overskridelser i vandkvaliteten. Primært med metaller på grund af afsmitning fra rør i husinstallationer. Der udtages efterfølgende altid en skylleprøve. Desuden udtages kontrolprøver på forskellige kritiske punkter i ledningsnettet.

15. maj 2023 trådte en ny drikkevandsbekendtgørelse i kraft. Det medførte en mindre omstilling i vores analyseprogram. Rækken af pesticider, der skal undersøges for, blev bl.a. udvidet.

Drikkevandsbekendtgørelsen.

Samtlige boringer skal kontrolleres over en 4-årig periode, hvor der specifikt også bliver kontrolleret for pesticider og andre mulige forureninger.

Du klikker på linket nedenfor. Du skal søge under "Boringer" og på Furesø.

Her finder du lovpligtige undersøgelser af indvindingen fra vores boringer.