Ingen driftsforstyrrelser

Udskiftning af vandmålere

For at sikre korrekt afregning af vandforbruget skal vandmålerne enten udskiftes eller stikprøvekontrolleres med jævne mellemrum.

Kamstrup radiomåler

Udskiftning af vandmåleren er gratis for dig som forbruger. Vandmåleren er Vandforsyningens ejendom, og skal ind i mellem kontrolleres og udskiftes. Læs mere om kontrol med vandmåleren her: Kontrol af vandmålere

Sådan foregår udskiftningen

Du modtager et brev med et varsel om, hvornår der er afsat tid til udskiftning af vandmåleren. Det er vigtigt, at der er nogen hjemme når vi kommer, og skal du huske, at give os besked, hvis det afsatte tidspunkt ikke passer - så laver vi en ny aftale.

Når du får besøg af montøren, skal der være adgang til vandmåleren. Sørg for at der er frit omkring installationen.

Det tager en halv times tid at skifte måleren. Montøren tager den gamle måler med igen. Udskiftningen bør ikke få indflydelse på din oplevelse af at bruge vand, men hvis du skulle opleve noget usædvanligt, skal du kontakte os.

Tjek ventilerne omkring vandmåleren

Ventilerne omkring vandmåleren har forbrugeren ansvar for at vedligeholde.

Målerbillede

Før og efter vandmåleren er der placeret ventiler. Ventilerne er en del af de private vandinstallationer, som du som ejer har ansvar for at vedligeholde.

Disse ventiler skal fungere, så der kan lukkes for vandet i forbindelse med udskiftning af vandmåler.

Kan en ventil ikke lukkes, bør du tilkalde en VVS'er, så ventilen virker, når vandforsyningen kommer for at udskifte vandmåleren.